Berlingske Business udpeger hvert år de 100 mest talentfulde erhvervsprofiler i forskellige kategorier. I år er Casper Søvndahl Grewal fra Devoteam et af talenterne i kategorien “Salg og Marketing”.
Det er Berlingske Research der udvælger de 100 profiler på baggrund af en nominering fra virksomheden. Der lægges vægt på faglige forudsætninger, anbefaling fra nærmeste chef, CV med redegørelse for konkrete resultater, og faglige og uddannelsesmæssige kompetencer. Og så må det unge taltent maks. være 35 år.
Casper er uddannet Cand.merc. fra CBS og har været i Devoteam siden 2011. Hos Devoteam kan Casper udfolde sine talenter, og arbejde med det han er aller bedst til, samtidig med at han får en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens:
“Jeg er både ude og prøve at sælge noget, og jeg sidder hjemme og finder løsninger. Og så har vi et princip om, at de, der har været med undervejs, stadig har en finger med, når det skal eksekveres. Projekterne kan strække sig over flere år, og det kan jeg godt lide.” Casper Søvndahl Grewal.