Konsulentvirksomhederne Devoteam og HerbertNathan & Co. lægger deres rådgivningsvirksomheder sammen
Formålet med sammenlægningen er at give private og offentlige virksomheder en samlet adgang til de fagligt bredeste og dybeste kompetencer, når de skal udvikle deres forretning ved digitalisering. Derved skabes en skandinavisk konsulentvirksomhed med godt 250 konsulenter med en gennemsnitlig konsulenterfaring på over 15 år.
Ved sammenlægningen får kunderne adgang til en ny type rådgivningspartner, der er i stand til at hjælpe dem med at videreudvikle deres forretningsmodel ved at kombinere markedets standardsystemer med data-drevet forretningsudvikling, digitalisering af kanaler, IoT, cloud, sikkerhed mv.
”Der er brug for et uvildigt konsulenthus, der kan levere den nye palette af rådgivningsområder inden for den digitale transformation, som kunderne har behov for. I lyset af den omfattende digitalisering i samfundet har virksomhederne brug for at skabe et nyt og forbedret afkast af deres omfattende investeringer i forretningssystemer. Med sammenlægningen af Devoteam og HerbertNathan & Co. har vi skabt en unik kombination af rådgivningskompetencer til at sikre kunderne dette afkast” siger Søren Nielsen, Managing Partner hos Devoteam Danmark.
Devoteam og HerbertNathan & Co. har i en årrække arbejdet tæt sammen på en lang række projekter hos såvel private som offentlige kunder.
”Vi kender hinanden rigtig godt – og vi ved, at vi deler de samme værdier med et helt afgørende fokus på kundens udbytte af vores specialiserede rådgivning. Ved at gå sammen udbygger vi de succesfulde ydelser, som HerbertNathan & Co. har leveret de sidste 13 år. Sammen vil vi i endnu højere grad – med en enestående kombination af interessante kunder og udfordrende opgaver – kunne tiltrække de bedste konsulenter i markedet” siger Herbert Nathan, Managing Partner.
I Danmark og Norge leverer Devoteam ydelser inden for digitalisering, effektivisering af it samt transformation af organisationer gennem udnyttelse af digital teknologi. I Danmark har Devoteam rådgivet offentlige og private virksomheder siden 1978.
Fortsætter som selvstændige brands
HerbertNathan & Co. har siden etableringen i 2003 opbygget en specialiseret rådgivningsforretning i Danmark, Sverige og Norge med fokus på strategi, anskaffelse og rådgivning inden for implementering af forretningssystemer (ERP, CRM, BI, HR, mm.).
HerbertNathan & Co. er også kendt for deres omfattende markedsanalyser af standard forretningssystemer. Begge virksomheder er markedsledende inden for hver deres rådgivningsområder og er kendt for sine erfarne og fagligt højt kvalificerede konsulenter. Formelt sker sammenlægningen ved at Devoteam køber sig ind i HerbertNathan & Co.
Begge virksomheder fortsætter for nuværende som selvstændige brands og flytter sammen på Devoteams kontorer i København, Århus og Oslo. I Sverige bibeholdes HerbertNathan & Co’s kontorer i Stockholm, Göteborg og Lund. Alle nuværende ejere i HerbertNathan & Co. fortsætter i ledelsesroller i den nye samlede virksomhed sammen med den nuværende ledelse i Devoteam.
For mere information kontakt venligst:
Managing Partner Søren Nielsen, Devoteam Danmark
Mail: soren.nielsen@devoteam.com Mobil: 4063 0726
Managing Partner Herbert Nathan, HerbertNathan & Co.
Mail: hn@herbertnathan.com Mobil: 4035 5550
Om Devoteam
Devoteam bistår offentlige og private virksomheder med digitalt at udvikle deres forretning og organisation frem mod øget konkurrenceevne og effektivitet. Med sine godt 200 konsulenter i Skandinavien, der alle arbejder med digital forretningsudvikling, effektivisering af it og gennemførelse af digitaliseringsprojekter, har Devoteam siden sin etablering i 1978 været en førende rådgiver indenfor forretningsmæssig anvendelse af informationsteknologi. Devoteam er kendt for sine fagligt dygtige og meget erfarne konsulenter, der er i stand til at levere velfunderet og brugbar rådgivning ud fra kundens konkrete situation.
Devoteam Danmark og Norge er en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i godt 20 lande med i alt godt 4.000 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Læs mere om Devoteam her.
Om HerbertNathan & Co.
HerbertNathan & Co. er Skandinaviens ledende uvildige rådgivningsvirksomhed når virksomheder overvejer anskaffelse og udskiftning af sine forretningssystemer. Deres 30 konsulenter i Danmark, Sverige og Norge rådgiver årligt mere end 100 forskellige virksomheder på tværs af industrier med fokus på strategier, anskaffelse og rådgivning i forbindelse med implementering af systemer inden for ERP-, økonomistyring, logistik, produktion, personale, løn, salg, business intelligence mm.
Herudover udgiver de løbende uvildige lokale analyser af markedets systemer og leverandører og har derigennem et unikt uvildigt markedskedskab. Læs mere om HerbertNathan & Co. på http://www.herbertnathan.com