Devoteams Projektledernetværk (PLN) bliver en “eksklusiv klub”, hvor kun de bedste profiler får mulighed for at være med.
Alle medlemmer skal være committet til både at bidrage og tage til sig fra andre. Deltagelse er gratis og forpligtende. Vi har allerede stærke medlemmer fra DR, DTU, Professionsskolen Absalon, ALK-Abelló og Odsherred Kommune.
Emner
Dagsordenen for emner der tages op vil vi opsætte dynamisk og i fællesskab. I pipeline har vi allerede disse:
- Projektlederen i det agile setup – fra vandfald til det agile.
- Risikostyring der virker – i stedet for at være det traditionelle sidste punkt på dagsordenen.
- Betjening af styregruppen – de rette drøftelser og beslutninger.
- Kommunikation til projektet og interessenter – hvordan, hvem og hvornår.
- Projektlederens styringsopgaver – opfølgning på leverancer, fremdriftsopgørelse og eskalation.
Opstart 14. juni 2021
Vores første og stiftende møde holder vi online 14. juni kl. 15.00-16.30. Det bliver et helt særligt møde, hvor vi sammen sætter scenen for det videre forløb. Det er vores forventning, at kommende møder bliver en vekslen mellem kortere onlinemøder hver 2. måned om ét emne, og kvartalsvise ½-dags fysiske møder hos Devoteam, indledt med frokost og efterfølgende 2-3 emner. Foruden møder med netværket er det intentionen, at der på ad-hoc basis også skal kommunikeres i et digitalt forum om aktuelle udfordringer, med respekt for nødvendig fortrolighed.
Ansøgning om deltagelse
Er du en velbevandret projektleder og har du interesse både for at dele dine og få del i andres synspunkter, er du måske den rette til at deltage. Ansøgning sker via et indledende møde med vores facilitator, Jesper Grona. Send ham en mail på jesper.grona@devoteam.com.
Facilitatoren
Jesper Grona, Project Director hos Devoteam, vil facilitere netværket. Han er et kendt ansigt inden for feltet, og har arbejdet med projektledelse for et utal af Devoteams kunder især i energisektoren, i finanssektoren og inden for sundheds-it, med fokus på digitale processer mellem virksomheder og projekt-/programledelse heraf.
Jesper er kendt som projektmageren, der sætter en ære i at arbejde med de mest komplekse projekter, og får dem til at lykkes. Desuden har Jesper altid haft et stort fokus på at samle erfaringer og viden om de mange forskellige metoder og tiltag, der er omkring projektledelse.
Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at række ud til Jesper.