Pr. 1. november stopper Herbert Nathan i Devoteam. Han kom til i sommeren 2016, da Herbert Nathan & Co fusionerede med Devoteam, men nu vil ’Danmarks mr. ERP’ gå sine egne veje, som han har gjort før, i en imponerende karriere, der strækker sig over 30 år. Herbert Nathan starter i eget regi, hvor han vil yde strategisk ERP-rådgivning og arbejde med analysekoncepter.
(Billedet er fra 2016 da fusionen blev annonceret – og de to herrer ser stadigvæk lige godt ud!)
”Herbert er en kapacitet uden lige, og vi har virkelig været glade for at have ham ombord. Heldigvis forsvinder han ikke helt ud af syne, han vil stadig være en del Devoteam-familien, og vi glæder os at til at se, hvad han udretter, som det næste. Al mulig held og lykke til ham,” lyder det fra Søren Nielsen, Country Manager hos Devoteam.
Herbert Nathan ser frem til næste fase i karrieren og udtaler:
Det bliver spændende igen i eget regi at hjælpe danske virksomheder med ERP, et område i konstant udvikling. Det har været en god tid hos Devoteam, som jeg ikke ville have været foruden. Det er nu godt fire år siden, vi sluttede os til Devoteam med 20 kolleger, og alle 20 er der stadig, helt uhørt i konsulentbranchen. Det vidner om et rigtigt godt match, stærk kultur og en rigtig god integrationsproces.
Vil du vide mere om vores ydelser inden for ERP og forretningssystemer, så klik her.
Begge parter ser også frem til fremover at gennemføre strategiske ERP-projekter sammen, hvor alle de mange andre kompetencer, som et hus som Devoteam tilbyder, kan komme i spil.