Af Peter Ulka, Partner
Cloud computing er kommet for at blive, og udviklingen med at leje i stedet for at eje it-løsninger står ikke alene. Princippet indgår i en større trend disse år, deleøkonomien. Vi ser det i udpræget grad inden for områder som transport (f.eks. DriveNow), musik og film (f.eks. Spotify og Netflix) og hoteller (Airbnb), men også andre ting, fra værktøj til børnetøj, hvor mennesker foretrækker at dele aktiver i stedet for at erhverve dem.
Det gør de, fordi det giver økonomisk mening. Det handler om stordriftsfordele og en mere effektiv allokering af ressourcer, hvilket giver en hel række fordele for forbruger, samfund eller virksomhed:
- Større fleksibilitet: Du får et produkt, der passer til dine aktuelle behov.
- Større mobilitet: Du får adgang til produktet, når og hvor det passer dig.
- Bedre service/kvalitet: Du får et bedre produkt, end du plejer med et køb.
- Fællesskab: Du sparer på samfundets fælles ressourcer.
- Mindre kompleksitet: Produktet er ofte mere enkelt og brugervenligt end traditionelt.
Det er præcis de samme karakteristika, der gør sig gældende for cloud computing. Men fordi cloud er en så omvæltende forandring, er det også en indviklet størrelse. Der findes mange forskellige slags skyer, og det er nemt at fare vild i de høje luftlag. Valgmulighederne er blevet bedre, men også mere komplekse. Det er vores erfaring, at de mest succesrige cloud-strategier starter med et overblik over markedet. Hvad dækker de forskellige begreber over, og hvor bevæger leverandørerne sig hen?
Det skyldes ikke mindst, at de største forandringer fortsat er i vente for it-cheferne. De fleste virksomheder har sikkert noget cloud i dag, eller de er på vej. I en del år var det leverandørerne, der pressede på med cloud til kunderne, men vi oplever i øjeblikket et skift i markedet, hvor det i højere grad også er kunderne selv, der efterspørger cloud-baserede ERP-løsninger.
Cloud i dag
Cloud-begrebet dækker over mange forskellige ting, og det er nødvendigt med et overblik. En af de bedste modeller til formålet er udviklet af amerikanske NIST (National Institute of Standards and Technology).
Figur 1: Cloud computing i dag
Modellen forklares bedst ud fra de tre lag angivet i højre side.
1. Essential characteristics
Cloud løsninger deler fem grundlæggende karakteristika:
- Det er it-services leveret via internettet.
- Servicen er skalerbar.
- Betaling sker efter forbrug.
- Servicen kan provisioneres på simpel vis gennem selvbetjening.
- Den leverede service baseret på delte it-ressourcer.
2. Service models
Man taler typisk om tre forskellige typer af it-service, der leveres via cloud computing:
- SaaS (Software-as-a-Service): Software-applikationer leveret i skyen, for eksempel ERP-systemer, HR-systemer, CRM-systemer og lønsystemer.
- PaaS (Platform-as-a-Service): Platform-software leveret i skyen som databaser, middleware og udviklingsplatforme.
- IaaS (Infrastructure-as-a-Service): Infrastrukturkomponenter som servere, netværk og storage, hvor det hele leveres i skyen, som regel ved hjælp af virtualisering.
3. Deployment models
Cloud kan implementeres på forskellige måder, afhængig af virksomhedens situation:
- Public: Mange virksomheder bruger et fælles system i skyen.
- Private: Systemet er dedikeret en enkelt virksomhed.
- Hybrid: En kombination af private og public.
- Community: Brug af cloud-systemer i fællesskab med andre virksomheder.
Kigger vi specifikt på cloud-ERP, er der stor forskel på de forskellige tilbud i markedet. En del af de løsninger, der sælges som cloud, svarer i realiteten meget til de traditionelle hosting- eller on-demand løsninger, vi har kendt i mange år.
Figur 2: Der er forskel på på hosting og cloud
Det springende punkt for en reel cloud-service er som regel, i hvilket omfang vedligehold og application management er inkluderet i servicen eller ej.
Cloud-ERP i fire faser
Kigger vi nærmere på produkt- og leverandørsiden af cloud-ERP, foregår markedsudviklingen i fire faser, der i nogen grad overlapper hinanden.
Det startede meget naturligt med de mest simple produkter; det vil sige smalle løsninger til mindre virksomheder. Eksempler er regnskabsprogrammer som E-conomic, Dinero og Billy.
I anden fase handlede det stadig om smalle løsninger, men nu til store virksomheder. Det drejer sig typisk om CRM- og HR-løsninger som eksempelvis Salesforce, Microsoft Dynamics CRM og Successfactors.
Næste fase i udviklingen er brede løsninger til mindre virksomheder. Leverandører begynder at udvikle brede branchespecifikke forretningssystemer, der dækker de fleste af den lille virksomheds behov. Vi har f.eks. set sådanne cloud-løsninger til fitnesscentre, svineproducenter og bedemandsforretninger.
Den foreløbig sidste fase i udviklingen af cloud-ERP er brede løsninger til store virksomheder – det man med rette kan kalde egentligt ERP – og her er udviklingen først nu ved at tage alvorlig fart .
Figur 3: ERP til cloud i fire faser
De klassiske ERP-leverandører har brugt mange år og ressourcer på at udvikle deres løsninger, der er designet til lokal deployment i én virksomhed. Det er ekstremt krævende, og derfor langvarigt at flytte sådanne systemer til en rendyrket native, cloud-model, hvor mange virksomheder bruger samme system. Derfor er en stor del af de cloud-ERP løsninger, der tilbydes i dag, ikke nye systemer. Det er de samme løsninger, leverandørerne altid har solgt, men nu leveret på en cloud-infrastruktur.
ERP Cloud er et spørgsmål om boligform
Det var perspektivet fra leverandørsiden, men hvad med kunderne? Hvordan skal den enkelte virksomhed forholde sig? Det er en vanskelig beslutning, fordi markedet er uigennemsigtigt, og de forskellige cloud-modeller har hver deres fordele og ulemper. Der er grundlæggende tre modeller at vælge imellem, tre slags ”boligformer”.
Figur 4: Cloud-ERP handler om boligform
Enfamiliehuset
Dette dækker de traditionelle ERP-løsninger med stor funktionsrigdom og fleksibilitet, som leveres på en cloud platform/infrastruktur. Virksomheden har en høj grad af kontrol med platformen og ofte mulighed for tilpasninger. Service fra leverandøren er ofte mere begrænset end de andre ”boligformer”, for eksempel er opgradering til nye versioner typisk en ekstra ydelse, der skal købes.
Klyngehuset
Den er den blandede løsning, som vinder mere frem, men er svær at gennemskue. Leverandørerne tager deres eksisterende software og bygger noget ekstra ovenpå, men sådan bliver det ikke forklaret på leverandørernes hjemmesider. De forsøger at høste nogle af stordriftsfordelene ved native cloud uden at gå hele vejen. Der er mindre muligheder for tilpasninger. Begrænsningerne er ofte ikke af teknisk, men kommerciel karakter.
Etageejendommen
Her får du de fleste eller måske alle fordelene ved native cloud: Stordriftsfordele, skalerbarhed og produktivitet. Men nu deler virksomheden med andre, og det giver nogle begrænsninger, for eksempel adgang. Det kan være programkoden eller databasen. Hvis du bor i en etageejendom, kan du ikke bare rive væggene ned. Begrænsningen er ikke kommerciel, men teknisk. Det er sådan, native cloud fungerer.
Hvilken cloud-model skal du vælge?
Alle tre former for cloud ERP-løsninger har såvel fordele som ulemper, og det er langt fra nogen nem beslutning, når virksomheden skal vælge de næste skridt i retning af cloud. Det vigtige er at forstå de løsninger som præsenteres af leverandørerne, og vælge ud fra hvad der passer bedst til den enkelte virksomheds behov og præferencer. Samtidigt skal man ikke lade sig forføre af at alle taler om cloud; det er absolut muligt at en lokal – on-premise – løsning fortsat kan være den rigtige løsning for virksomheden.
Valget mellem traditionel lokal ERP og cloud ERP afhænger af en række parametre som vist i denne figur.
Figur 5: Parametre for traditionel ERP vs. cloud
Hvilken leverandør(aftale) skal du vælge?
Ved at vælge en cloud-model indgår virksomheden samtidig i et tættere samarbejde med leverandøren og vil i en række sammenhænge være direkte afhængig af leverandørens performance. Det skyldes ikke mindst med ERP, som typisk er langt mere forretningskritisk end et HR- eller CRM-system i skyen. For en stor virksomhed kan en enkelt dag uden ERP koste et tocifret antal millioner kroner. Hvad sker der, hvis systemet ikke er tilgængeligt, bryder ned eller bare performer dårligt? Hvilke handlingsmuligheder har virksomheden selv, og hvor motiveret er leverandøren til at løse problemet hurtigt?
Derfor skal virksomheden have specielt fokus på SLA (Service Level Agreements) i den nye cloud-verden. Realiteten er, at mange løsninger og leverandører stadig er umodne på den front og slet ikke på niveau med SLA for traditionel hosting.
Ud over driftsikkerhed og disaster recovery er der også en række andre spørgsmål, der skal tages højde for i den nye cloud verden:
Hvad er de kommercielle begrænsninger? Prismodeller for cloud er typisk anderledes end on-premise. Prisen kan være baseret på et vist antal brugere, men hvad koster det, når der skal skrues op og ned? Hvilke muligheder har leverandøren for at hæve prisen?
Hvordan er fremtidig drift og opdatering sikret? Kan leverandøren beslutte sig for ikke længere at opdatere softwaren, og ophøre med at tilbyde servicen? Hvad er exit-mulighederne? En cloud aftale bør gøre rede for bindingsperiode, muligheder for hjemtagelse af drift samt exit-betingelser generelt. Er systemet compliant, også på sigt? Løsningen skal tage højde for regulative krav som EUs persondataforordning, der træder i kraft i 2018.
Tænk og spørg
Det var en relativ kort gennemgang af det store kompleks, der hedder cloud-ERP i dag. Tænk over din virksomheds situation og brug rettidig omhu. Hvis du har spørgsmål om cloud eller ERP i det hele taget, er du velkommen.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Erik Lennings.
Vi stiller gerne op til faglige indlæg og individuelle møder om emnet.