I disse år bevæger mange virksomheder sig mod cloud computing for at udnytte fordele som computerkraft og skalerbarhed. Men cloud computing, eller bare cloud, kan kun betale sig, hvis virksomheden gør sit forarbejde og erkender de ændringer, en tilværelse i skyen kræver. Denne artikel henvender sig primært til ledere uden indgående teknisk viden om cloud.
Hvad er cloud computing?
Du har sikkert hørt om begrebet “cloud”, men er måske ikke helt klar over, hvad det egentligt betyder. Derfor vil en definition til en start være på sin plads: Cloud computing er leje af it-ressourcer, f.eks. computerkraft eller lagerplads, typisk fra flere datacentre rundt omkring i verden. Dermed sagt at cloud computing er et sted, hvor du kan opsætte din it-infrastruktur, dvs. dine data og it-systemer.
Et flertal af danske virksomheder bruger i dag cloud-løsninger og planlægger samtidig et mere grundlæggende skifte til en cloud-baseret model for deres it-systemer. Tal fra Danmarks Statistik fortæller, at 67% af danske virksomheder købte cloud computing services i 2020 sammenlignet med 56% i 2018.
Incitamenterne til at bruge cloud er ikke svære at få øje på: Stordriftsfordele, sikkerhed, stabilitet samt ikke mindst skalerbarhed. Cloud gør det muligt at udnytte it mere fleksibelt – noget forretningen efterlyser i bestræbelserne på at udvikle nye digitale services.
Men cloud er langt fra en problemfri model, og især skiftet fra en traditionel on-premise-struktur med lokale datacentre til it-løsninger, der driftes i skyen, volder virksomheder problemer.
Virksomheder bør gøre sig klart:
- Man skal ikke skifte til cloud med det primære formål at spare penge
Der er eksempler på, at virksomheder hurtigt har opnået væsentlige besparelser, men drivkraften bør være en mere effektiv udvikling af digitale produkter og hurtigere time-to-market. - Cloud handler ikke kun om teknologi
Det er en grundlæggende forandring i den måde, man driver forretning på, og cloud medfører derfor også betydelige organisatoriske ændringer, herunder behov for nye kompetencer. - Et skift til cloud kræver et omhyggeligt forarbejde
Det er nødvendigt at analysere de forskellige leverancemodeller sammenholdt med virksomhedens aktuelle situation ift. teknologi og strategi. Udfordringer med legacy-systemer bliver eksempelvis ikke håndteret ved et skift til cloud, men kræver sine egne analyser. En forsimplet og forhastet tilgang vil koste virksomheden unødige ressourcer og i sidste ende gå ud over konkurrenceevnen.
Devoteam har i en årrække hjulpet virksomheder, offentlige såvel som private, med cloud-strategier, og i vores erfaring er der specielt tre indsatsområder, hvor der er brug for forarbejde og strategisk analyse: Teknologi, økonomi og organisation.
Teknologi: Find det rette mix
Teknologien er som sagt en kompleks størrelse, og skyen kan tilgås via forskellige typer:
- Private cloud: Tjenester gjort tilgængelige via internettet eller et privat netværk til en begrænset mængde brugere.
- Public cloud: Tjenester tilgængelige via internettet eller et privat netværk til alle, der måtte ønske adgang.
- Hybrid cloud: Tjenester gjort tilgængelige over internettet med en blanding af public og private cloud.
- Multi cloud: Brugen af både cloud computing og on-premise-tjenester.
Der findes ikke nogen one-size-fits-all, i stedet gælder det om at vælge den kombination, der passer bedst til virksomhedens strategi og cloud-modenhed. Det er da også, hvad flertallet af danske virksomheder har valgt at gøre. I Devoteams cloud-analyse fra 2020 har et stort flertal af de adspurgte virksomheder valgt en kombination af leverancemodeller, dvs. multi eller hybrid cloud.
Hvad er det, virksomheden får med cloud? Der er grundlæggende fire typer services, hvor virksomheden udnytter stordriftsfordelene:
- Lagerplads til at gemme filer og anden data.
- Computerkraft til at køre systemer.
- Netværk til at skabe og sikre forbindelse mellem systemer.
- Kapacitet til at bearbejde og analysere data. Denne service er stærkt voksende, fordi virksomheden kan udvikle nye løsninger til forretningen ved at trække på cloud-udbyderens omfangsrige analysekapacitet til at behandle data, f.eks. vha. maskinlæring (ML).
I en såkaldt cloud native-model vil samtlige services blive kørt via cloud, hvilket er tilfældet for mange startups, der er startet uden nogen form for on-premise-installationer. For alle andre virksomheder vil der være tale om et mix, hvor nogle services stadig vil ligge hos virksomheden, mens andre foregår via cloud. Kombinationsmulighederne kommer i form af servicemodeller, også kaldet as-a-service, se oversigt nedenfor.
| Infrastructure as a Service (IaaS) | Platform as a Service (PaaS) | Software as a Service (SaaS) |
Øjeblikkelig adgang og opsætning af virksomhedens computere over internettet. Ved IaaS står man selv for at administrere f.eks. styresystemer, mens cloud-udbyderen varetager hardware og anden fysisk infrastruktur. | Udviklere kan installere og køre deres kode over internettet uden at skulle tænke over styresystem, hardware eller anden fysisk infrastruktur, som cloud-udbyderen står for. | Brugere kan forbinde til applikationer over internettet. Kode, styresystem, hardware eller anden fysisk infrastruktur bliver varetaget af cloud-udbyderen. |
Disse tre servicemodeller repræsenterer forskellige grader i brugen af cloud, som det fremgår af nedenstående figur.
Længst til venstre har vi den traditionelle on-premise-model, hvor hele ansvaret ligger hos virksomheden, selvom noget selvfølgelig kan outsources til en leverandør. Derefter starter cloud, og jo mere man bevæger sig ud ad as-a-service-modellen, jo mere ansvar kan uddelegeres, med SaaS som den mest vidtrækkende. Der findes mere finkornede leverancemodeller for as-a-service, men ovenstående viser princippet.
Virksomheden skal derfor afgøre, i hvilken grad man ønsker – og er i stand til – at køre sine services i skyen, og hvor det giver mening stadig at placere ansvaret lokalt.
Økonomi: Kontinuerlig overvågning med FinOps
Også mht. økonomi foregår tingene anderledes i skyen. I den traditionelle on-premise-verden er det forholdsvist simpelt: En central enhed, it eller procurement, køber ind til en fast eller forhandlet pris, og virksomheden kender som regel udgiftsniveauet for de kommende 2-3 år.
I skyen er økonomien derimod forbrugsbaseret og fragmenteret. Fordi cloud er en fleksibel ressource, ændrer forbruget sig konstant, og samtidig er it ikke længere den eneste forbruger. Forretningen køber selv ind i skyen, og forbruget er derfor fordelt over flere, måske mange enheder i virksomheden.
Hvordan styrer man så økonomien? Den bedste metode er regelmæssig opdatering af de samlede omkostninger, f.eks. hver måned eller hvert kvartal: Hvem bruger penge på hvad? Man gennemgår samtlige services, der bliver brugt pr. afdeling og tjekker med dem, om det svarer til deres behov, eller om der er noget, de kan undvære. Prisoptimering i skyen består således af kontinuerlig oprydning og løbende dialog med forretningen.
Hvordan skal denne styring og optimering organiseres, når cloud-forbruget er en så flydende størrelse? Svaret er FinOps (Finance Operations) – en disciplin der er opstået som svar på den anderledes cloud-økonomi. Det er en tværgående enhed bestående af repræsentanter fra it, finance og forretningen, der kontinuerligt overvåger og styrer virksomhedens forbrug af cloud-services. FinOps er imidlertid mere end en organisatorisk enhed, det er også et mindset, hvor virksomheden skal vænne sig til at tænke anderledes, når det gælder it-omkostninger. Det handler om forbrug, og der skal samarbejdes på tværs.
Det vil tage tid for virksomheden at vænne sig til denne form for økonomistyring, og vi anbefaler at trække på ekstern ekspertise, i hvert fald i starten. Devoteam samarbejder bl.a. med konsulentfirmaet Kostner, der leverer et agnostisk perspektiv på prisoptimering pr. måned eller kvartal.
Organisation: Fra drift til udvikling
For at virksomheden skal være i stand til at udnytte muligheder med cloud computing, er det ikke nok at vælge teknologi. Hvis ikke man tilpasser sin organisation til de nye spilleregler, vil der være en væsentlig suboptimering, og måske kan cloud endda slet ikke betale sig.
Hvad er så anderledes i skyen? Det handler primært om hastighed, fleksibilitet og innovationsrum. Da ressourcer lejes fra udbydernes enorme datacentre, tilbyder cloud en næsten grænseløs tilgængelighed og kapacitet. Dvs. virksomheden kan komme hurtigt i gang (hastighed) og kan med kort varsel ændre kurs eller igangsætte nye aktiviteter (fleksibilitet). Disse to faktorer betyder, at det nu også er nemmere at teste nye idéer og produkter, som forretningen er interesseret i (innovationsrum). Disse forhold skal organisationen være indstillet på. Der er langt mindre fokus på drift, nu handler det om udvikling.
Dertil kommer behovet for nye kompetencer, som ikke må undervurderes. I Devoteams cloud-analyse fra 2020 svarer over halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de har udfordringer med at opbygge de rette kompetencer ifm. skiftet til cloud. Hvor virksomheden tidligere har haft specialiserede kompetencer ift. specifikke tekniske områder, f.eks. printere, pc’er, certifikater, er der nu brug for udviklingsorienterede medarbejdere, der fokuserer på processer og den forretningsvendte side af serviceleverancen. Altså en helt anden kompetenceprofil, som er absolut nødvendig for at kapitalisere på skiftet til cloud.
Disse nødvendige ændringer kræver en mere agil kultur og en ny form for organisering med fokus på cloud. Det kan være et selvstændigt cloud services-team, DevOps eller et Cloud Center of Excellence (CoE).
Skiftet til cloud computing vil derfor typisk være en omfattende øvelse på flere planer, ikke mindst i de indledende faser. Det er vigtigt at holde momentum, så indsatsen ikke sander til, hvorfor det kan være en fordel at trække på ekstern ekspertise. Devoteam tilbyder en række specialkompetencer mht. teknologivalg, CoE, nearshoring og lignende.
Hvis du vil vide mere om cloud computing, og hvordan din virksomhed får det optimale ud af denne omstilling, er du velkommen til at kontakte os i Devoteam.